Claus Johansen

30. maj - 30. august 2020

  • 384X4

I 1949 skrev Aftenbladets anmelder Pierre Lübecker: ” Han var sikkert en af de fornemste autodidakter i dansk kunst” men trods de fine ord forblev maleren Claus Johansen (1877-1943) en af de bedst bevarede hemmeligheder i dansk kunst.

I sine små, distinkte malerier fortolkede han landskabet som både virkelighed og komposition og blev en pionér inden for udviklingen af et moderne maleri. Men hans ret enestående produktion er stort set ukendt uden for Bornholm, hvor han slog sig ned og skabte sine billeder. Nu folder Bornholms Kunstmuseum og Øregaard Museum Claus Johansens oversete perler ud i et udstillingssamarbejde, så hans maleri kan blive bredere kendt.

Både som kunstner og menneske var Claus Johansen på mange måde en enegænger. Han blev født i Agerup ved Holbæk i 1877, og alt tyder på, at han som voksen levede isoleret som omvandrende skærsliber, håndværks­maler og daglejer og betalte mad og andre fornødenheder med billeder. I 1924 bosatte han sig permanent på Bornholm og døde i Rønne i 1943.

Udstillingen præsenterer over 100 af kunstnerens arbejder.

Udstillingen vises på Bornholms Kunstmuseum fra d. 30. 5 – 30. 8. 2020 og på Øregaard Museum 10. 9. – 23.1. 2021.

Udstillingen og kataloget er støttet af Politiken-Fonden og William Demant Fonden.