
PAS GODT PÅ HINANDEN
Bornholms Kunstmuseum opdaterer løbende retningslinjerne i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forbindelse med COVID-19.
MUNDBIND OG VISIR
Frem til 02. 01. 21 er det et krav, at alle ikke-siddende personer på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir, når de besøger Bornholms Kunstmuseum.
Museet har opsat afskærmning ved billetsalget for at forhindre spredning af smitte.
FORSAMLINGER
Almindeligt ophold og færden på museer betragtes ikke som en forsamling. Grupper til rundvisning på museet må imidlertid ikke være flere end 10 pers. inkl. museumsværten.
HOLD AFSTAND
Kravet om mundbind eller visir ophæver ikke afstandsanbefalingen, og indenfor på museet er der heldigvis plads til at holde god afstand.
Der er både store og mindre udstillingsrum, og vi hjælper med at holde øje med, at besøgende ikke står for tæt i de små rum.
Vi henstiller også til, at besøgende selv holder afstand til personale og øvrige besøgende, så alle kan få en god og tryg oplevelse på museet.
CAFÉOMRÅDE
Kunstcaféen følger samme retningslinjer som restauranter, og det er derfor påkrævet at bære mundbind i caféområdet,
når man ikke sidder ned.
IKKE ALLE KAN BRUGE MUNDBIND / VISIR
Ifølge Sundhedsstyrelsen er visse grupper undtaget fra anbefalingerne om brug af mundbind og visir i det offentlige rum.
∙ Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind
∙ Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidstheds-niveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
∙ Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som f.eks. vejrtrækningsbesvær, kvælnings-fornemmelser mv.
∙ Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer der mundaflæser osv.
∙ Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation
