BORNHOLM SKOLETJENESTEN

SKOLEUDFLUGT, LEJRSKOLE OG BØRNEHAVER
Book en rundvisning med en museumsvært og tag med på en rejse ind i Bornholms kunsthistorie.
Museumsværterne vægter den gode historie i og omkring vores kunstværker og bruger kunsten som en nøgle til at forstå Bornholms historie.
Rundvisningen er dialogbaseret, så eleverne er velkomne til at stille spørgsmål og komme med betragtninger undervejs.
En generel rundvisning varer ca. 50 min.
PRIS FOR RUNDVISNING I ALM. ÅBNINGSTID
Generel rundvisning for skoler kr. 600,- + entré til museet.
- Husk der er gratis entré for børn og unge under 18 år.
Særrundvisning med kunstfaglig medarbejder kr. 1.500,- + entré til museet.
Alle rundvisninger foregår i hold af max. 25 deltagere.

SKOLEKLASSER
Skoleklasser har i følge med en lærer gratis adgang inden klokken 12:00 på alle museets åbningsdage.
På rundvisningen bruger vi kunsten til at blive klogere på Bornholms fortid og samtid.
Museumsværten fortæller historier om kunstnere, Bornholm og øens kulturliv samt særlige malerteknikker gennem tiden.
Museumsværterne tilpasser rundvisningen til klassens alderstrin, og vi vil så vidt muligt imødekomme forespørgsler til rundvisningen, så den bliver et godt supplement til den daglige skoleundervisning.
LEJRSKOLER
Rundvisninger giver et spændende indblik i den bornholmske kunst fra 1800-tallet og frem til i dag.
Museumsværternes gennemgang af udvalgte kunstværker betyder, at vi naturligt kommer ind på temaer som samfundsformer, traditioner, kønsroller og identitet.
Temaerne spiller godt sammen med fagene dansk, billedkunst, historie og samfundsfag.
BOOK EN SKOLERUNDVISNING
Tilmelding og spørgsmål ang. rundvisning sendes til: post@bornholms-kunstmuseum.dk
Husk følgende oplysninger i mailen:
∙ Ønsket dato og tidspunkt
∙ Antal elever og klassetrin
∙ Skolens navn og adresse
∙ Navn, tlf. nummer og e-mail til kontaktperson
Afbud skal ske senest kl. 14:00 dagen før.
Aflyses rundvisningen herefter vil beløbet blive faktureret.
Alle rundvisninger skal aftales på forhånd og henvendelser bekræftes via mail eller telefon.

BØRNEHAVER
De yngre børn og voksne kan sammen udforske museumsbygningen.
Arkitekturen opfordrer til at gå på opdagelse i museet, og den alsidige samling giver anledning til gode snakke om former og farver.
For at gøre oplevelsen til en leg og samtidigt skærpe børnenes opmærksomhed kan I låne legekortene til 'Et skarpt øje'.
Det er en slags skattejagt, hvor kortene er udvalgte detaljer fra værkerne. Nu er det jeres opgave om I kan finde detaljerne på de forskellige kunstværker. En simpel og meget populær leg for de små.
Biografen tilbyder også et udvalg af børnefilm.
Læs mere under FAMILIER OG BØRN.
Aftal jeres besøg med museet – så finder vi sammen et tidspunkt.
Besøget er gratis for vuggestuer og børnehaver, og i vinterhalvåret kan der også aftales besøg torsdag og fredag inden museets åbningstid.
SKOLETJENESTEN BORNHOLM
Skoletjenesten Bornholm er et samarbejde mellem øens kulturinstitutioner som ønsker at stille et samlet udbud af undervisningstilbud til rådighed.
Vi samarbejder gerne med andre af øens kulturinstitutioner så flere fag og vinkler på et emne kan tilgodeses i et samlet undervisningstilbud.
