
BORNHOLMS MUSEUM OG BORNHOLMS KUNSTMUSEUM MØDES IGEN
Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum har tidligere haft virke under samme tag i Skt. Mortens Gade 29 i Rønne.
Det kulturhistoriske museum fyldte de to nederste etager i bygningen, mens kunstmuseets udstillinger og samlinger kunne opleves i husets øverste etage.
Da museumsbygningen i Rø stod færdigt i 1993, flyttede Bornholms Kunstmuseum ind.
Nu er det Bornholms Museums tur til at følge kunstmuseet mod Helligdommen.
Se organisationsplanen for det nye museumscenter HER.
FÆLLESSKABELSE OG NYTÆNKNING
Ved at placere Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum på samme sted, skabes der en, i dansk sammenhæng, unik enhed.
Det vil stadig være to adskilte museer, de vil blot have beliggenhed samme sted. Derudover vil Bornholms Kunstmuseums fantastiske bygning samtidigt blive udvidet med Nordens første museum for lys.
Visionen er udover en fælles bygning også en nytænkning af museernes rolle samt fælles tværgående formidling og drift.
