FAQ – BORNHOLMS MUSEUMSCENTER

HVAD SKAL VI MED ET MUSEUMSCENTER?

- Et museumscenter skal huse øens to statsanerkendte museer og skabe den bedst mulige oplevelse for museernes gæster. Gennem varieret, tværgående formidling på tværs mellem to museer, får vi skabt en museumsattraktion af meget høj kaliber.

De to museer vil samtidig hver især får deres egne arealer: Kunstmuseet som det består nu med udbygning af et museum for lys og det kulturhistoriske museum får tidssvarende nye udstillingsarealer til erstatning for de nuværende faciliteter i Rønne.

ALTERNATIVET

Er ikke at lade være. Alternativet er at det nuværende kunstmuseum skal bygges om så det tilpasses tidens krav. Og først og fremmest er alternativet, at der bygges et nyt Kulturhistorisk Museum et eller andet sted på øen.

Vi mener på den baggrund at et fælles museum vil være den mest bæredygtige løsning, fordi man her kan deles om udgifter til indgang, billettering, cafe, undervisningsfaciliteter, teknisk personale mv., i stedet for at have alt dobbelt i to særskilte museer.

HVAD ER MUSEUM+?

Et gratis fælles areal, der tager imod gæsterne til de to museer. Det er også her, at anderledes formidlingsformer finder plads. Formidling som sjældent finder sted på museerne, fordi det som eksempelvis dokumentarfilmen, ikke rigtigt hører hjemme i et historisk- eller et kunstmuseum.

Det er også her vi arbejder med diskussionerne om Bornholm lige nu og i fremtiden. Denne del giver både plads til politiske debatter og særlige skoleforløb for øens børn og lejrskoler, der måske kan – eller måske slet ikke kan – genkende problematikker fra deres hjemegn.

HVORFOR SKAL DER BYGGES OM PÅ BORNHOLMS KUNSTMUSEUM?

Det eksisterende kunstmuseum har betydelige problemer ift. gangbesværede der skal på toilet og i garderobe, ligesom indgangspartiet slet ikke er dimensioneret til at kunne håndtere større grupper.

Caféens placering er uhensigtsmæssig ift. at få god økonomi i denne og giver meget dårlig sikkerhed, fordi den er så integreret i museets udstillingssektion og samtidig giver adgang til museet af denne bagvej.

Når det er sagt så har vi gjort alt for at tilbygningen kun berører de dele som ikke fungerer, mens alle de centrale elementer af den fantastiske bygning står uberørt: således er museumsgaden, salene og kiggene ud fra salene helt uberørt af byggeriet.

HVORFOR SKAL BORNHOLMS MUSEUM FLYTTES FRA RØNNE?

Bornholms Museum har i flere årtier ønsket sig bedre forhold. Bygningerne i Sct. Mortens Gade i Rønne er uegnede til at passe på de genstande (ting), som udstilles.

Temperatur og luftfugtighed svinger for meget og kun en mindre del af bygningen er godkendt til at udstille værdifulde genstande fra Nationalmuseet i.

Desuden er bygningen meget uhensigtsmæssig ift. gangbesværede og kan slet ikke varmes op om vinteren.

I nye lokaler vil vi få optimale forhold og kunne bygge udstillinger op med langt større diversitet, hvor vi i dag højst kan udstille ting der kan gå igennem en døråbning.

HVORDAN BLIVER DE NYE KULTURHISTORISKE UDSTILLINGER?

Vi arbejder allerede med disse, og kan love at det bliver en helt ny og meget mere varieret oplevelse at besøge det nye museum.

Vi lægger vægt på at udstille genstandene og vil gøre brug af en masse moderne teknologi, men på en meget afdæmpet måde og kun når det understøtter vores fortælling.

Vi ønsker en udstilling der smager af Bornholm. Og giver både bornholmerne og gæster ovrefra en fornemmelse af hvordan vilkårene har været for mennesker på den her ø igennem tiden - Hvilken rolle har havet haft, hvad har afstanden til resten af riget betydet og hvad med alle de andre kulturer, som vi ligger tættere til.

HVAD ER ET LYSMUSEUM?

Et lysmuseum er et sted, hvor man gennem eksisterende kunstværker, nye installationer og eksperimentelle opstillinger kan erhverve sig viden og erfaring om, hvad lys er, hvad der er så specielt ved det bornholmske lys og hvordan det har påvirket kunsten og hvordan lyset har betydning både for vores almene opfattelse af hvad vi ser og for vores helbred både psykisk og fysisk.

HVOR MEGET SKAL DER BYGGES?

Ca. 3.000 m2 skal bygges, heraf 4/5 under jorden.

HVAD KOSTER DET OG HAR I PENGENE?

Projektet er med udgangspunkt i 2019-priser beregnet til 160 mio.

HVORFOR JAMES CARPENTER?

Allerede inden James Carpenter fik den prestigefyldte The Daylight Award i 2008, havde kunstmuseets daværende direktør Lars Kærulf Møller forbindelse til ham i forhold til at udvikle ideer om formidling af lys.

Det var derfor også naturligt at fortsætte denne dialog da hele ideen om et fysisk lysmuseum skulle finde sin form og hvor han med hans helt særlige tilgang, flere gange tidligere har vist, hvordan man kan trække lys og landskab dybt ind i bygninger (her altså under jorden) ville kunne understøtte formidlingen optimalt.

Afgørende for valget at Carpenter var i øvrigt en også hans meget dialogprægede og meget uhøjtidelige tilgang til arkitekturen.

Det var vigtigt fordi vi forventede en lang proces med mange mulige forandringer undervejs og fordi vi – også belært af tidligere erfaringer – anser det for vigtigt, at den nye bygning kan leve op til en lang række krav og forventninger til dens funktioner.

HVORFOR IKKE FORTSÆTTE MED SAMME ARKITEKT, SOM BYGGEDE KUNSTMUSEET I 1993/2003?

Der var simpelthen brug for nye tanker og et anderledes byggeri for at kunne huse det kulturhistoriske museum og skabe det fælles areal, MUSEUM+, mellem de to museer.

Vi vil være sikre på at få løst eksisterende problemer på kunstmuseet og fik sendt andre signaler for museets brugere, der skulle opleve en åben og imødekommende arkitektur allerede ved indgangen.

  
HVORFOR ER I IMOD FREDNING AF BORNHOLMS KUNSTMUSEUM?

Hvis ikke et museum hele tiden tilpasser sig aktuelle publikumskrav og lovkrav så bliver museet utidssvarende og irrelevant.

Bygningerne er ramme for aktiviteterne og disse rammer må ikke blive for snærende og skal altid kunne tilpasse sig den udvikling, der sker i samfundet.

Fredning af en så ung bygning (opført 1993 og udbygget 2003) vil være helt usædvanligt, da bygninger normalt skal være 50 år før de fredes.

HVORFOR HAR I IKKE UDSKREVET EN ARKITEKTKONKURRENCE?

Da byggeriet opføres af en privat erhvervsdrivende fond er der ikke juridisk krav om konkurrence.

Vi har derfor valgt en proces, hvor vi på baggrund af James Carpenters tætte dialogbaserede tilgang gennem en længere årrække har udviklet projektet med ham som arkitekt i stedet for at udskrive en arkitektkonkurrence. I den proces har vi de seneste år været åbne for input til projektet fra borgere og arkitekter. Endelig har vi inddraget danske rådgivere i forløbet for bl.a. særlige steds- og materiale analyser, ligesom projektstyring og projektering sker gennem danske rådgivere.

De mange penge vi har opnået i fondsstøtte, er naturligvis øremærket til netop dette projekt.