Leonard Pękalski (født 1896 i Grójec – død i Warszawa i 1944)
Lige fra begyndelsen af sin karriere var han interesseret i monumental malerkunst. Det var kunstneren Edward Trojanowski, professor ved den private Kunstskole i Warszawa, der indfangede Pękalski, efter at denne i 1913 var nået frem til ham takket være forbøn og finansiel hjælp fra Leon Papieski – advokat, skribent og kunstsamler, som også gav betydelige bidrag til Selskabet til Fremme af de Skønne Kunster[1]. Efter at have afsluttet sin undervisning på Kunstskolen, blev Pękalski ansat af sin professor, som i 1919 indtog stillingen som konservator af 1500-tals russiske freskoer på slottet i Lublin. I 1920 tog han del i den polsk-russiske krig, hvorefter han begyndte at arbejde med Felicjan Szczęsny Kowarski – en af de kunstnere, som var med til at opbygge grundlaget for den nationale polske kultur i den netop til Polen tilsluttede by Toruń. Sammen med sin gode ven, Henryk Szczygliński, samt Henryk Nowina-Czerny, drev han der den grafiske virksomhed ”Sztuka” (kunst). Da Kowarski i 1923 blev ansat i værkstedet for dekorativ malerkunst på Kunstakademiet i Kraków, fik Pękalski beskæftigelse som hans assistent. Begge kunstneres staffeli-malerier pegede også på et slægtskab med Paul Cézannes kunstneriske koncept, og også postkubistiske tendenser fra den uddøende polske formisme.
En enorm bestilling på renovering af Renæssancefreskoerne på den gamle kongeborg, Wawel, samt levering af nye kompositioner til den kongelige residens, var med til at lede hans individuelle stil over mod klassicisme og monumentalisme. Pękalski gennemførte en renovering af polykromen på Sankt Maria af Egypten-kapellet, Sigismund 1. af Polens soveværelse og forværelse, den gamle Rådssal samt Inspektions og Turneringssalene. I salene ”Slaget ved Orsha”[2], ”Under planeterne”[3] og ”Under stjernetegnene”[4] udførte han en række freskoer efter eget projekt. Da Akademiet i Kraków ansatte Kazimierz Sichulski, som var repræsentant for nationale strømninger indenfor art nouveau og af Kowarski samt Pękalski blev anset for bagstræberisk, kom disse i konflikt med institutionens ledelse og flyttede sammen med en række ældre studerende til Warszawa. Fra 1928 arbejdede Pękalski som assistent, og fra 1932 – som professor ved hovedstadens nationaliserede Kunstskole, og efter at skolen i 1934 var blevet omdøbt til Akademi – som professor i dekorativ malerkunst. I Pękalskis værkstedskunst sås en kærlighed til scener med adskillige figurer, som kombinerede temaer og systemer fra den tidlige moderne tid med en modernistisk farveopdeling, som blev præsenteret på Pękalskis individuelle udstilling i Czesław Garlińskis salon (1930). I udstillingskataloget skrev Konrad Winkler: ”Malerkunst af en type som Krig, Angreb, Bortført og lign., minder nogle gange om Hans Marées nøgenstudier, og besidder ligeledes en dekorativ baggrund i betydningen monumental dekoration”. I den sidste opgave i det offentlige rum inden krigen – Sgraffito på facaden på Arsenalet[5] i Warszawa – værdsatte samtiden blødheden i det kunstneriske resultat, som var nået gennem anbringelsen af et tyndt lag puds på penslen, hvilket var grundlæggende anderledes end andre grafiske effekter ved denne teknik.
Forfatter: Dr. Szymon Piotr Kubiak
[1] Towarzystwa Zachęty Sztuk Pięknych
[2] Bitwy pod Orszą
[3] Pod Planetami
[4] Pod Zodiakiem
[5] Polsk: Arsenał
Oversat af Michael Hardenfelt