Teresa Tyszkiewicz (født 1906 i Kraków – død 1992 i Łódź)
Studerede på Kunstakademiet i Warszawa hos Tadeusz Pruszkowski i årene 1928–1933, men forsvarede sit diplom under vejledning af Felicjan Szczęsny Kowarski i kredsen af Akademiets første kandidater efter 2. Verdenskrig (1946). I 1930’erne var hun tættest på koloristerne fra Kraków, dvs. Tytus Czyżewskis daværende kunstneriske retning, og kritikken bemærkede en direkte – og karakteristisk for årtiets polske kunst – forbindelse mellem Tyszkiewiczs malerier og den franske postimpressionistiske tradition. 1945 medførte ikke nogen grundlæggende ændringer i hendes kunstneriske orientering, men surrealisme med kubistiske tendenser blev efterhånden en dominerende tendens. Hendes rolle på den polske kunstscene blev afgjort af en udstilling af franske tegnere og malere, som i 1946 blev præsenteret i Warszawa, Kraków og Poznań, hvor der blandt andet blev vist arbejder af André Fougeron, Léon Gischia, André Masson og Édouard Pignon. I denne periode gik en gruppe af unge kunstnere fra hele Polen sammen i en forening under Tadeusz Kantors patronat, og Tyszkiewicz, som var fascineret af Carl Gustaw Jungs teorier, sluttede sig til dem. I 1947 tog hun del i den første bevægelsesudstilling i Klubben af Unge Kunstnere og Forskere[1] i Warszawa, hvor også Łukasz Niewisiewicz samt Marian Tomaszewski fra Szczecin deltog.
Kulminationen på den eksperimentelle periode var Udstillingen af Moderne Kunst i Kraków i slutningen af 1948 og begyndelsen af 1949, hvortil maleren sendte tre kraftigt abstraherede kompositioner, udført af tykke sorte linjer, som blev udfyldt med farverige felter. Billedet fra Szczecin præsenterer denne picassoagtige eller farvet-glas stilretning. Gennemførelse af diktatet om socialistisk realisme indenfor polsk kultur (1949–1955/56) medførte, at Tyszkiewicz ophørte med at præsentere malerier, og i stedet koncentrerede sig om illustrationer og projektering af tryk til stof. Denne sidste beskæftigelse hjalp med at få job på Kunstskolen i Łódź (1945–1978), som var tæt knyttet til den lokale tekstilindustri. Tyszkiewicz samarbejdede med departementet for Kunstnerisk Produktion i Kulturministeriet samt med Institut for Industrielt Design. Fra midten af 1950’erne indeholdt hendes billeder en mere rig struktur, hun begyndte at arbejde med informalisme, hvilket førte hende tæt på de kalligrafiske effekter hos den tyske gruppe ZEN 49 og ZERO samt Hans Hartungs bevægelser. Med tiden eliminerede hun farve og koncentrerede sig om sit eget skriftkoncept, som var afledt af oldtidens, arkaiske og fjernøstlige kulturer.
[1] Klub Młodych Artystów i Naukowców.
Oversat af Michael Hardenfelt