Nicolai Howalt - By looking down I see up. By looking up I see down.
BESKRIVELSE
I forbindelse med udstillingen By looking down I see up. By looking up I see down. blev der lavet en rigt illustreret bog med tekster af museumsdirektør Lars Kærulf Møller og astrofysiker Anja C. Andersen.
Bogen blev udgivet i forbindelse med Nicolai Howalts udstilling af samme navn på Bornholms Kunstmuseum, 19. marts - 28. maj 2017.
Gennem et udvalg af unikke værker mødes beskueren af en næsten intim ikonografi over den menneskelig eksistens’ mest grundlæggende vilkår.
Med genlyd langt udover den almindelige forståelse af, hvad fotografisk gengivelse er, indkredser disse stærke og smukke billeder det flygtige og det uventede.
Afbildninger af usynlige lysstråler, kremeringsasker og kemiske grundstoffers processer på metalplader udgør her et sjældent indblik i kunstnerens seneste arbejder.
Her forenes det æstetiske med det naturvidenskabelige i en helt særegen udforskning af eksponering, skrøbelighed og foranderlighed.
Titel: By looking down I see up. By looking up I see down.
Forfatter: Nicolai Howalt, introduktion af tidl. museumsdirektør Lars Kærulf Møller og essays af astrofysiker Anja C. Andersen.
Udgiver: Fabrik Books
Udgivelsesår: 2017
Længde: 80 sider