January Suchodolski (født 1797 i Grodno – død 1875 i Warszawa)
Stammede fra en polsk adelsfamilie, som boede på deres landejendom i Rohoźnica i Litauen (nu Hviderusland). Fra 1810 blev han undervist i kadetkorpset på den elementære Artilleri- og Ingeniørskole[1] for Fyrstendømmet Warszawa, hvor han også tog et tegnekursus. Han lærte senere beherskelsen af litografi i værkstedet hos Aleksander Chodkiewicz, som i Warszawa hørte til pionererne indenfor denne teknik, og hos hvem også Antoni Blank, Antoni Brodowski, Jan Feliks Piwarski og Zygmunt Vogel lærte faget. Fra 1823 blev han adjudant hos general Wincenty Krasiński, og opnåede her adgang til hans samling af kunstgenstande og militære samleobjekter. Han debuterede på den Offentlige Udstilling af Kunstgenstande[2] i 1825 (Warszawa Universitet), hvor han præsenterede et orientalistisk lærred med titlen Władysławs død ved Warna samt Erobringen af Muhameds fane ved Wien. I 1830 deltog han i Novemberopstanden mod det russiske styre, og efter at opstanden var blevet nedkæmpet, besluttede han sig for fuldt ud at hellige sig malerkunst. I 1832 rejste Suchodolski til Rom, hvor han efter anbefaling fra Napoleon 2. Bonaparte påbegyndte studier ved det Franske Akademi, som var ledet af den gennem mange år beundrede specialist i slagmaleri og orientalisme, Horace Vernet. Takket være mesteren lærte han de vigtigste europæiske kunstnere med bopæl i den evige stad at kende, herunder Peter von Cornelius, Friedrich Overbeck og Berthel Thorvaldsen. Den polske malers hjem blev også et center for de polakker, som boede i Italien; her kom blandt andet store romantiske digtere som Zygmunt Krasiński (søn af general Krasiński) og Juliusz Słowacki.
I en fortsættelse af sin oprindelige interesse skabte Suchodolski en række slagscener, som gjorde ham populær blandt sine landsmænd (Arabernes angreb på en købmandskaravane på Egyptens stepper, Polakker ved Fremmedlegionen i Algeriet læser breve fra hjemlandet, Furūsiyya). Blandt de vigtigste bestillinger fra hjemlandet var en ordre fra Edward Raczyński, som skulle supplere indretningen i de Polske Kongers Kapel ved Domkirken i Poznań (Mieczysław 1., 1837). Efter i 1837 at være vendt tilbage til Warszawa, havde han sine kunstnerisk set bedste to årtier. I 1841 fremstillede han en serie billeder til den kejserlige feltmarskal Ignacy Paskiewicz. På bestilling fra Nikolaj 1. af Rusland malede Suchodolski udsigten fra den belejrede befæstning i Ochakiv, der kom til at hænge i Vinterpaladset. Scenen viser russernes erobring af den tyrkiske by, som resulterede i, at landene mellem Dnestr, Bugen og Kodyma blev sluttet til Romanovdynastiets besiddelser. Den szczecinske udgave af billedet adskiller sig fra den i Petersborg, ved at være i et mindre format og med en forenklet staffage. I centrum for begge kompositioner ses en skudt mørkhudet kriger, som, mens han glider ned fra ryggen af den oprejste gråtonede krigshest, understreger det øjeblik, hvor islam blev overvundet af den vestlige verden. Den vældige rolle, Rusland giver sig selv i denne proces, understreges af glorificeringen af sejren ved Ochakiv, som udødeliggøres i en berømt ode af Gawriił Dierżawin (1788) samt Giuseppe Sartis Te Deum (1789). I den sidste periode i Suchodolskis liv var han med til at oprette Selskabet til Fremme af de Skønne Kunster[3] i Warszawa (1860), han blev medlem af organisationskomiteen for Warszawas Kunstmuseum (1864) samt rådgiver for ledelsen af Tegneklassen[4] (1865). Det romantiske landskab med slotsruinen, som vises på nærværende udstilling, var et af skolens foretrukne motiver. Lignende kompositioner opstod i værkstederne hos Aleksander Lesser, Chrystian Breslauer og Wojciech Gerson.
Forfatter: Dr. Szymon Piotr Kubiak
[1] Szkoły Elementarnej Artylerii i Inżynierów Wojsk.
[2] Wystawa Publicznej Dzieł Sztuk Pięknych.
[3] Towarzystwo Zachęty Sztuk Pięknych.
[4] Klasa Rysunkowa.
Oversat af Michael Hardenfelt