DET VAR FØRST PÅ BORNHOLM - PRÆSENTATION AF SONJA FERLOV MANCOBA

11. 12. 21 – 06. 03. 22    

I februar måned i år offentliggjorde Estate Ferlov Mancoba, at de har besluttet at opføre en pavillon tegnet af den verdenskendte japanske arkitekt Tadao Ando på Bornholm. Pavillonen skal huse Estatens samling af Sonja Ferlov Mancobas værker. Pavillon og samling overdrages til Bornholms Kunstmuseum som gave.

Udstillingen ”Sonja Ferlov Mancoba: Det var først på Bornholm…” er en første præsentation af hende på Bornholms Kunstmuseum. Med præsentationen fortæller vi historien om Sonja Ferlov Mancobas første periode på Bornholm og det, den har betydet for hendes kunstneriske virke.

”Det var først på Bornholm …”

De seneste års retrospektive udstillinger af Sonja Ferlov Mancobas værker på Statens Museum for Kunst i København og på Centre Pompidou, Museé National d’art Moderne i Paris har for alvor placeret hende i den danske og europæiske kunsthistorie og bragt hendes internationale anseelse på højde med kvaliteten af hendes livsværk.

Sonja Ferlov Mancoba arbejdede gennem hele sin kunstneriske karriere i udveksling med de afgørende kunststrømninger i Europa, i 30erne som en del af den internationale, surrealistiske bevægelse og i 50erne i tæt forbindelse med Asger Jorn og Cobra bevægelsen.

Livet igennem var hun optaget af med egne ord at ”indfange og forene det spirituelle og det materielle, ånden med stoffet”. Denne grundlæggende bestræbelse skal ses i lyset af det historiske faktum, at Sonja Ferlov Mancoba levede sit liv fra 1911 til 1984, og at både Første Verdenskrig, men især Anden Verdenskrig fik meget stor indflydelse på hendes liv. Hun søgte ind mod ”livets kerne” for gennem kunsten at bidrage til at ”genforene den ituslåede verden”.

Hendes bestræbelse på at forbinde det synlige og bevidste med det usynlige og ubevidste havde også grund i hendes tidlige og meget tætte fællesskab med sine kunstneriske kammerater i den surrealistiske, danske kunstnergruppe, Linien. Kunstnergruppen, der blandt andet talte Richard Mortensen, Ejler Bille og Vilhelm Bjerke-Petersen, havde mødt hinanden på Kunsthåndværkerskolen i København i begyndelsen af 30erne. De var alle først i 20erne, unge og optændte af at ville omstyrte det etablerede og erstatte det med et nyt livssyn. Vilhelm Bjerke-Petersen formulerede i 1934:

”Surrealismen er ikke en kunstart eller kunstretning, den er et livssyn - dette vedkender sig ingen love og bryder al tradition. Det tillader al natur at leve og støtter ethvert for denne nødvendigt krav. Bliv surrealist! Og lev!”

Gudhjem - Paris

Linien havde sit definerende udgangspunkt i Gudhjem. Og i Paris. På Kunsthåndværkerskolen havde Liniens kunstnere mødt Lisbet og Gertrud Hjorth, der var søstre, bornholmere og yngste generation i Hjorth familien. De to søstre åbnede i 1933 det første frie værksted for keramik i Gudhjem. Deres værksted og hjem blev tilholdssted for kunstnerkammeraterne i de kunstnerisk set helt afgørende og definerende år for de unge surrealister. Ejler Bille skriver om tiden i Gudhjem:

”Vi var en kreds, der holdt tæt sammen. Der ikke opfattede sig selv som feriegæster, men som kunstnere, der gik op i vores arbejde. Men Lisbet og Gertrud var bornholmere og var fastboende i det nedlagte vandrerherberg. Jeg husker endnu det lave hus, og uden for et kæmpestort morbærtræ, der lokkede een til med sine velsmagende brombæragtige frugter. Inden for var et pottemagerværksted og nogle rum, hvor vi alle mødtes, og hvorfra jeg husker nogle fantastiske fester. Vi var en kreds, der var forenet i et fælles livssyn og af fælles interesser.”

Sonja Ferlov Mancoba havde som studerende tegnet og malet. Udvekslingen med kunstnerkammeraterne i Gudhjem og den inspiration, de alle fik fra ligesindede kunstnere og forfattere i Paris, betød, at hun fik interesse for skulpturen. Ejler Bille fortæller:

”Sonja var paa dette tidspunkt kun optaget af at male. Alligevel blev hendes interesse for skulptur maaske første gang vakt, i sommeren 1935, da Morten, Sonja og jeg gik langs stranden og samlede smaa stykker drivtømmer op, som gav hende ideen til nogle meget smukke skulpturer (objets trouvets), hvoraf nogle heldigvis er bevarede.”

”Det var først på Bornholm ….”, fortæller hun selv og fortsætter: ”Lisbet tog en stor klump ler op fra kælderen, og jeg var lykkelig. Jeg byggede og byggede og følte én form, der kaldte på en anden. Det blev til to væsener i fuld harmoni.”

Og Paris

Sonja Ferlov Mancoba og kunstnerkammeraterne måtte til Paris. De havde blandt andet kontakt med Pablo Picasso, Max Ernst, Joan Miro, Constantin Brancusi og Albert Giacometti, og som en del af deres brændende interesse for at sprede det surrealistiske livssyn organiserede Ferlov Mancoba sammen med kammeraterne en manifestation af en udstilling med værker af internationale surrealister i København i 1937. Samme år flyttede Ferlov Mancoba til Paris, blev atelier-nabo med Giacometti og indskriver sig på École des Beaux-Arts.

Anden Verdenskrig spændte ben for alt. Sonja mødte sit livs kærlighed i Paris i 1939, sydafrikaneren Ernest Mancoba, men allerede i 1940 blev han pga. britisk statsborgerskab interneret i en tysk krigsfangelejr i Frankrig. Hårdt mærket af krigen flyttede parret til Danmark i 1946, men fandt sig ikke til rette i den vestsjællandske landsby, hvor de havde bosat sig. Ernest var sort afrikaner, og familien oplevede intolerance og måtte se sig om efter et nyt sted at bo.

I 1951 opholdt familien sig på Bornholm. Lisbet Munch-Petersen (tidligere Hjorth) tog igen en klump ler op fra kælderen, og Sonja Ferlov Mancoba oplevede en produktiv sommer i Gudhjem, hvor hun skabte nogle af sine mest vibrerende og følsomt monumentale værker.

Året efter flyttede familien igen til Frankrig, hvor de levede resten af livet. I Paris udfoldede Sonja Ferlov Mancoba de værker, der i dag står som ikoniske kommentarer til helingsprocessen efter Anden Verdenskrig, menneske til menneske og folk til folk. Fundamentet for hendes arbejder var stadig det, som hun havde defineret med sine kammerater i Gudhjem i midten af 30erne. Det var først på Bornholm ….

Til udstillingen er der udgivet et rigt illustreret katalog med tekster af kunstfaglig leder Tine Nygaard og museumsinspektør Lotte Nishanthi Winther. Kataloget koster 95 kr. og kan købes i kunstmuseets butik eller HER.

Stor tak til Estate Ferlov Mancoba for et inspirerende samarbejde om udstillingen og til Ulla og Erik Hoff-Clausens Familiefond, hvis støtte har gjort udstillingen mulig at realisere.