LANDSKABSMALERIET PÅ BORNHOLM
Bornholm gør sig ikke bemærkelsesværdig hverken som motiv i dansk kunst eller som destination for billedkunstnere før 1800-tallet.
En af forklaringerne er, at det ganske enkelt var svært at komme til øen, fordi der ikke fandtes nogen regulær færgedrift.
Alligevel fandt et par af de mindre kendte elever fra Kunstakademiet frem til Bornholm.
Vilhelm Petersen (1812-1880) malede fx i 1838 Et parti fra Østerlarsker Sogn nogenlunde samtidig med, at Christian Købke (1810-1848) befandt sig på øen.
For Købkes vedkommende kom der dog tilsyneladende ikke andet end blyantskitser ud af rejsen til Bornnholm.
TYSK LANDSKABSTRADITION
Først omkring midten af 1800-tallet begyndte et mindre antal kunstnere at få øjnene op for Bornholms monumentale natur.
I denne periode var det danske åndsliv stærkt påvirket af den tyske Sturm und Drang-filosofi og således præget af dramatisk bjergromantik og mystik.
Naturen blev portrætteret med vægt på de pittoreske elementer med inspiration fra lignende motiver fra Tyskland, Schweiz og Tyrol.
Anton Kieldrup (1827-1869) og Viggo Fauerholdt (1832-1883) udgjorde et par af bannerførerne for den nye tyskinspirerede landskabstradition.
De valgte at overhøre den danske kunsthistoriker N.L. Høyens advarsler om de farlige tyske tendenser i billedkunsten og malede med stærk tilknytning til malerne i Düsseldorf og München.
Det er en tilknytning som særligt Anton Kieldrups adskillige romantiske landskaber på Bornholm vidner om.
Viggo Fauerholdt fandt oftere sine motiver ved og på havet i marinebilleder og i skildringer af den bornholmske klippekyst.
Deres motiver på Bornholm stemte overens med periodens krav om det nationale islæt og friluftsmaleriet.
På samme måde som Carl Ludvig Bille (1815-1898) fastholdt Fauerholdt en lys tone i sine malerier og ligesom Kieldrup valgte Fauerholdt i 1865 at rejse til Düsseldorf, hvor han blev til sin død.
Johannes Herman Brandt (1850-1926), bedre kendt som 'Bølgebrandt', malede bornholmske klippekyster i samme nationalromantiske stil som Georg Emil Libert (1820-1908).
De blev begge optaget af den storslåede bornholmske natur, og Libert har siden fået en af klipperne ved Helligdommen opkaldt efter sig.
Ferdinand Richardt (1819- 1895) var ligeledes inspireret af samtidens tyske landskabstradition og Düsseldorfskolen. Richardt endte dog som landskabsmaler i USA.
NATURALISTISKE LANDSKABER
Med Vilhelm Kyhn (1819-1903) kom en ny landskabstradition til.
Kyhn vendte ryggen til de tyske tendenser til fordel for et mere naturalistisk landskabsmaleri med forankring i naturstudiet og det rene friluftsmaleri.
Kyhn debuterede på Charlottenborg i 1843 med et motiv fra Helligdomsklipperne kun 100 m fra Kunstmuseets nuværende placering, og han malede en række billeder på Bornholm.