EFTERKRIGSTIDEN
1920'ernes stærke udtryk så ud til at have påvirket generationen, der kom til Bornholm i de første efterkrigsår.
Malere som Niels Østergaard (1924-1974), Mogens Hertz (1909-1999), Paul Stoltze (1922-2014) og Peder Gilkær (1918-1997) gav det lidt tunge romantisk-prægede landskabsmaleri en renæssance.
Det kom på baggrund af deres dybe respekt for, hvad der allerede var lavet, kombineret med troen på eget værd og inspiration fra den livgivende natur.
I samme periode tog billedhuggerne i vid udstrækning afsæt i øens rige naturmaterialer.
I 1960'erne udforskede bl.a. Ole Christensen (1932-2000), Søren Georg Jensen (1917-1982) og Jørgen Haugen Sørensen (1934-) mulighederne i de ekstruderede rør fra Rabækkeværket i Rønne og lavede rørskulpturer af de præfabrikerede kloakrør.
Senere gik de tre skulptører hver sin vej. Ole Christensen udviklede sit eget nye vitalistiske udtryk i skulpturerne.
Søren Georg Jensen skabte sine konkrete skulpturer med direkte afsæt i granittens krystalstrukturer og Jørgen Haugen Sørensen udfoldede et moderne surreelt udtryk, hvor den æstetiske nydelse forenes med den morbide hæslighed.