BÁRDUR JÁKUPSSON - DET VERTIKALE LANDSKAB
21. 11. 04. - 23. 01. 04.
Udstilling med nye værker af den færøske kunstner Bárdur Jákupsson.
Den færøske maler Bárdur Jákupsson arbejder i store billedformater i et koloristisk og ekspressionistisk billedsprog.
Hans billeder nærmer sig det abstrakte, men er det aldrig helt, for de tager som oftest udgangspunkt i naturen og i skildringen af de færøske naturfænomener som klipper, det barske fjeld, vegetationen og havet.
Bárdur Jákupsson er en central figur i det færøske kunstliv ikke mindst som initiativtager til og mangeårig leder af kunstmuseet i Thorshavn.