ESBEN KLEMANN - NYE GENVEJE
03. 05. 09. - 23. 08. 09.
Esben Klemann har siden sin afgang fra Kunstakademiet i 2002 markeret sig stadigt stærkere på den danske kunstscene.
Samme år, efter Exit udstillingen, deltog han på Forårsudstillingen på Charlottenborg og har siden bl.a. vist sine værker på flere danske kunstmuseer.
Med den aktuelle udstilling på Bornholms Kunstmuseum vender han nu tilbage til sine rødder og indgår en form for åndelig dialog med sin farfar, Finn Carlsen, der fra 1963 og frem til hans død i 1996 havde værksted i Listed.
Esben Klemanns kunst er ligesom Finn Carlsens ikke til at sætte på en umiddelbar formel. Både materiale- og formmæssigt eksperimenterer og afsøger han sit revir.
Den ene dag i keramik, næste i beton og den næste igen i styropor, epoxy eller snor.
Men altid med et overordnet mål om at indtage rummet og oftest at eliminere tyngdekraften.
Esben Klemanns værk er ikke politisk, og så alligevel. Han forholder sig til vores omgivelser og ønsker at bidrage til at vi nytænker vores miljø.
Derfor har han også i flere år været involveret i et forskningsprojekt med Teknologisk Institut om udviklingen af nye former for bygningselementer i beton.
Til udstillingen har han skabt et helt specielt element, over 4 meter højt. Elementet er placeret udendørs, hvor det næsten organisk føjer sig til Bornholms Kunstmuseums arkitektur og byder den besøgende velkommen.
Udstillingen har titlen Nye Genveje og Esben Klemann beskriver i udstillingens katalog selv sin arbejdsproces:
”Mit arbejde har afsæt i en hamsterhjulsagtig evigheds-diskussion med mig selv”
– Det er forstået på den måde, at han selv fortolker sit arbejde som en stadig søgen efter en genvej.
Den genvej der gør både processen og arbejdet så enkel som muligt, i en forventning om, at enkelheden vil afspejle sig i det færdige værk og forkorte vejen og åbne for publikums umiddelbare forståelse.
Lars Kærulf Møller beskriver Esben Klemanns arbejde som:
”en systematisk undren, der danner baggrund for hans til tider lidt kejtede, men altid konsekvente nysgerrighed efter at søge mod materialernes yderste grænser, for derigennem at skabe en dialog med beskueren om selve det at være.”