MASSER AF SKULPTUR - FØL KUNSTEN
22. 11. 15 - 03. 01. 16
Bornholms Kunstmuseum rummer store samlinger af både maleri, grafik, kunsthåndværk og skulptur.
I år har vi valgt at sætte fokus på skulptursamlingen i den årbog alle medlemmer af Museumsforeningen modtager hvert år.
Vi har derfor også hentet en lang række skulpturer frem fra magasinerne.
Tidsmæssigt spænder udstillingen over mere end 100 år og udtryksmæssigt lige fra realistiske portrætter til helt nonfigurative former.
Det giver mulighed for at gå på opdagelse i forskellige tidsaldres særlige udtryk og ideer.
FØL KUNSTEN MED EGNE HÆNDER
Det er ikke så tit man får lov at gå på opdagelse med følesansen, når man er på kunstmuseum.
Men i vores næste særudstilling har du nu muligheden!
Vi har hentet en masse skulpturer frem fra magasinerne og for en gangs skyld må man med forsigtighed røre og opleve formen med andre sanser end øjnene.
Du kan låne bomuldshandsker på museet og mærke kunsten på en helt ny måde.