PÅ GRÆSK! - BILLEDHUGGERNE OG ANTIKKEN 1898 - 1962
18. 01. 15 - 06. 04. 15
I sit mangeårige arbejde med dansk kunsthistorie har kunsthistorikeren Mikael Wivel iagttaget, hvordan inspirationen fra den arkaiske græske kunst (ca. 600-480 f.Kr.) og det skelsættende nybrud i dansk skulptur i 1890'erne, som indvarslede den danske modernisme, er uløseligt kædet sammen.
Iagttagelserne samles nu i udstillingen På Græsk! - Billedhuggerne og antikken 1898-1962.
OM UDSTILLINGEN
Mens Bertel Thorvaldsen fortrinsvis tog sit kunstneriske afsæt i den klassiske græske kunst og de romerske kopier heraf, var det nu den tidligere og mere 'primitive' arkaiske kunst, der kom i fokus.
Niels Skovgaard var den første kunstner, som blev ramt af et forklarelsens lys ved synet af arkaisk skulptur.
Skovgaard så de arkaiske skulpturer som individualiserede – modsat de klassiske, der var idealiserede.
Erkendelsen af dette naturtro træk i den arkaiske kunst blev herefter retningsgivende for hans kunst, begyndende med skulpturen Magnusstenen fra 1898.
Her indledte han en helt ny stil i dansk kunst, og den arkaiske inspiration kom hurtigt til at udgøre et af de frodigste spor i dansk modernisme.
Det fortsatte med billedhuggere som Anne Marie Carl-Nielsen, Niels Larsen Stevns og Svend Rathsack, og det blev for alvor slået fast i 1920'erne, hvor kunstnere som Astrid Noack, Adam Fischer og Henrik Starcke gik i dialog med det arkaiske.
Siden kom Axel Salto og Svend Wiig Hansen til.
Flere af de billedhuggere, som er repræsenteret på udstillingen, er i dag ikke så kendte.
Det gælder fx Adam Fischer og Henrik Starcke, men deres værker fortjener fornyet opmærksomhed både fra et kunstnerisk og kunsthistorisk perspektiv.
Andre, som Astrid Noack, har udført nogle af de mest ikoniske værker i dansk kunst.
Spændvidden i det kunstneriske udtryk fra Niels Skovgaard til Svend Wiig Hansen er stor, men det er helt tydeligt, at inspirationen fra den antikke, arkaiske kunst binder dem sammen.
Udstillingen er bygget dialogisk op, således at de moderne værker vises sammen med de antikke værker, der er udlånt fra Den Kongelige Afstøbningssamling.
Herved opstår der indlysende, men også overraskende sammenhænge og betydninger, som ikke i sin helhed har været præsenteret før på en udstilling.
ANTIKKENS FORTSATTE INDFLYDELSE
Bertel Thorvaldsen blev én af de vigtigste kunstnere i nyklassicismen, der gjorde det antikke formsprog og den antikke kultur nærværende og slagkraftig i samtiden.
Derfor er det også en væsentlig opgave for Thorvaldsens Museum hele tiden at undersøge og formidle, hvordan antikkens kunst og kultur har påvirket senere kunst.
I 2002 viste museet udstillingen Afmagt. Dansk billedhuggerkunst 1850-1900, der præsenterede et omfattende udsnit af billedhuggerarbejder i et halvt århundrede efter Thorvaldsens død i 1844.
I den periode var erindringen om Thorvaldsens person og respekten for hans enorme indsats som billedhugger stadig stor.
To generationer af billedhuggere i anden halvdel af 1800-tallet stod faktisk i en stadig kamp for at slippe fri af Thorvaldsens skygge, og samtidig finde deres egne og tidsnære udsagn i kunsten.
Det var ikke nemt for billedhuggerne i den periode – deraf titlen på udstillingen.
Udstillingen På Græsk! Billedhuggerne og antikken 1898-1962 fortsætter tidsmæssigt, hvor Afmagt slap. Den viser, hvordan bruddet med Thorvaldsens kunstneriske udtryk nu bliver endeligt fuldbragt.
Den nye udstilling viser imidlertid også, hvordan billedhuggerne netop for at gennemføre dette brud igen vender sig mod antikken for at finde ny inspiration til selvstændiggørelse og nye erkendelser i deres eget kunstneriske udtryk.
Udstillingen er tilrettelagt af kunsthistoriker, dr. phil. Mikael Wivel i samarbejde med museumsdirektør Stig Miss og museumsinspektør Kristine Bøggild Johannsen.
Der er udgivet et udstillingskatalog med tekster af Mikael Wivel, Paul La Cour, Rainer Maria Rilke m.fl. på 112 sider, pris 149 kr.
EN SÆRLIG TAK
Udstillingen har modtaget støtte fra 15. Juni Fonden, A.P. Mortensen og Hustrus Legat, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.