ZAHRTMANN
02. 12. 17 - 15. 04. 18

Maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917) var en af de betydeligste danske billedkunstnere i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

Dengang også på grund af hans egen kunst, men i dag langt mere på grund af hans lærergerning på det, der oprindeligt hed Kunstnernes Frie Studieskoler, stiftet i 1882, og med lærere som Laurits Tuxen og P.S. Krøyer, men efter Zahrtmanns tilknytning i 1885 hurtigt blev kendt som Zahrtmanns skole.

Her var han lærer og mentor for flere betydende generationer i dansk kunst.

Først kredsen omkring fynboerne med kunstnere som Peter Hansen, Johannes Larsen, Sigurd Swane og Frits Syberg og efter århundredeskiftet, den unge generation, der blev til bornholmermalerne, Karl Isakson, Edvard Weie, Olaf Rude m.fl.

TRE KUNSTFASER

Zahrtmanns liv kan i kunsthistorisk sammenhæng deles i tre faser.

Det traditionelle fin de siècle-maleri, når han var hjemme på Bornholm, historiemaleriet særligt centreret omkring skildringerne af Leonora Christina og endelig somrene i Italien, hvor sydens varme og farvepragt blev omsat til indtagende billeder.

Både Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum ejer store samlinger af Zahrtmanns værker og genstande knyttet til ham.

Vi har derfor i 100 året for hans død valgt at mindes ham med en udstilling udelukkende baseret på vores egne samlinger.

Udstillingen vil derfor også vise værker, der ikke normalt er fremme i udstillingen og som noget helt specielt vil vi også kunne præsentere en nyerhvervelse.

Augustinusfonden netop har doneret et nyt værk til samlingen: Erik Menveds dronning Ingeborg, der sørger ved sit 14. barns lig, en skitse fra 1898 til det store billede, der hænger i Norges Nationalgalleri.