MICHAEL GEERTSEN
01. 08. 18 - 02. 09. 18
Michael Geertsen (1966-) er udannet keramiker fra Danmarks Designskole i 1993. Han har boet og arbejdet i København, men er netop flyttet til Bornholm.
Geertsen har haft store soloudstillinger rundt omkring i Danmark, Paris og New York, samt deltaget på gruppeudstillinger verden over.
Han er derudover præsenteret i en lang række samlinger – blandt andet Metropolitan Museum, Cooper Hewitt National Design Museum og MAD/Museum of Arts and Design i New York, The Victoria and Albert Museum i London, Designmuseum Danmark i København og Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
På Bornholms Kunstmuseum har Michael Geertsen lavet en intervention, hvor han har placeret et udvalg af sine egne keramiske værker rundt omkring på museet, hvor de således går i dialog med de eksisterende værker, og skaber nye dimensioner.
Michael Geertsens interventioner vil kunne opleves fra d. 1. august og frem til søndag d. 2. september.