Łukasz Niewisiewicz (født 1905 i Łuck, - død 1984 i Szczecin)

Efter afslutningen af matematisk-fysisk gymnasium i Riwne (polsk Równe) i Volhynien (polsk Wołyń) studerede han i to år medicin på Universitetet i Warszawa. Hans kunstneriske synspunkter blev formet i slutningen af 1930’erne under påvirkning fra lærerne på Kunstakademiet i Kraków: Fryderyk Pautsch, Kazimierz Sichulski og Wojciech Weiss, og i særdeleshed de nogle år ældre kandidater fra denne læreanstalt: Józef Czapski og Zygmunt Waliszewski, som i årtiets begyndelse vendte tilbage fra akademiets filial i Paris, der var ledet af Józef Pankiewicz. Niewisiewicz opnåede imidlertid ikke nogen akademisk uddannelse. Begyndelsen af 2. Verdenskrig tilbragte han i den af Sovjetunionen besatte Lwów (nu Lviv i Ukraine), hvor han gjorde sig bekendt med principperne for socialistisk realisme. I 1942 blev han forvist til Sibirien, i 1943 indtrådte han i den Polske Hærs 2. Arme, og i 1944 befandt han sig i Lublin. Han blev tilknyttet teateret hos Pommerns 4. Infanteridivision til minde om Jan Kiliński. Her lavede han scenografi til skuespil og dekorationer til patriotiske manifestationer i den nyopståede socialistiske stat. Han malede også portrætter af soldater og kunstnere ved fronten i den stiliserede farvesammensætning fra trediverne (fx Nina Andrycz, 1944).

I maj 1945 nåede han sammen med hæren til Szczecin, hvor han, efter at den geopolitiske situation i november var stabiliseret, besluttede sig til at tage fast bopæl. I december fremviste han sine arbejder på det Polske Kunstnerforbunds 4. Udstilling i Lublin. ”Łukasz Niewisiewicz er en fornyer, i den måde han opererer farvedissonanserne på. […] Han er en af de malere, som søger efter og finder poesi, selv i udstillingen af livets elendighed” – skrev kritikken. Fra 1947 underviste han på det Nationale Center for Kunstkultur[1] i Szczecin, og han blev også medlem af De Unge Videnskabsfolk og Kunstneres Klub[2] i Warszawa. Efter 1945 lavede han landskabsmalerier og billeder fra havnen i mørke farver, samtidig med at der opstod et stort antal personstudier og portrætter, som var en syntese af kubisme og de byzantinsk-russiske freskoer, han var blevet bekendt med på slottet i Lublin (Portræt af maleren Guidona Recka, 1948; Dame med rødt sjal, 1949).

Den negative vurdering af hans arbejder i lyset af de nylig indførte principper om socialistisk realisme medførte et mangeårigt dødvande. I årene 1949–1951 opholdt Niewisiewicz sig i hovedstaden, og efter at være vendt tilbage til Szczecin, fordybede han sig i tegning og anatomiske studier på Pommerns Lægeakademi. Danserinde fra 1950 er en forestilling om det modernistiske Paris fra begyndelsen af det 20. århundrede – men blev først præsenteret på den første udstilling (1955), efter at det politiske klima var blevet mildere efter Stalins død. Hans drøm om et parisisk stipendium blev opfyldt i 1959; halvandet års udlandsophold blev kronet med en udstilling på hovedsædet for det franske Grænseværnsselskab for Oderfloden og Nysa. En rejse til Vestafrika i 1962 tilførte eksotiske temaer som en fast bestanddel i Niewisiewiczs værker. Medlem af den Polsk-Afrikanske Venskabsforening samt initiativtager til dannelsen af Marinemalernes Selskab under det Szczecinske Kulturinstitut. Til sin død skabte han stilleben inspireret af kubismen, genrebilleder og abstrakte kompositioner, oftest med anvendelse af varme brune, okker og orange farvetoner.

Forfatter: Dr. Szymon Piotr Kubiak

[1] Ognisku Kultury Plastycznej

[2] Klubu Młodych Artystów i Naukowców

Oversat af Michael Hardenfelt