Konrad Krzyżanowski (født 1872 i Krzemieńczuk – død 1922 i Warszawa)

En af de mest interessante repræsentanter for de ekspressive strømninger indenfor kunsten i Det Unge Polen[1]. Nogle af værkerne tiltrækker sig en særlig opmærksomhed på grund af den tekniske kunnen, som ud over talentet gemmer sig i den omhyggeligt kunstnerisk uddannede kunstner, med grundigt kendskab til de gamle mestres håndværk.

De første skridt indenfor malerkunst tog han på Mikołaj Muraszkos Malerskole i Kiev[2]. Han påbegyndte sine studier ved Kunstakademiet i Sankt Petersborg i 1892, på grund af vanskelige materielle kår dog uden at blive formelt indskrevet. Han blev elev hos Klavdy Lebedev og Iwan Twaroznikow, og på akademiet havde han også kontakt med Ilja Repin og Arkhip Kuindzhi. Som følge af en konflikt med rektor blev han smidt ud fra studierne i St. Petersborg. Han fortsatte sin uddannelse i München på Simon Hollósys private malerskole. Efter i 1897 at have modtaget et stipendium fra Det Polske Emigrantselskab[3] rejste han til Rom, og efter at være vendt tilbage fortsatte han sin uddannelse hos Hollósy, med hvem han tog på udendørs værkstedsophold til Baia Mare (dengang Nagybánya). I 1900 rejste han til Warszawa, hvor han tog fast bopæl. Han åbnede sin egen malerskole, og gennemførte kurser i malerkunst. I 1904 udnævnte Kazimierz Stabrowski ham til professor på den nyoprettede Kunstskole i Warszawa, hvor han forelæste frem til 1908. I den periode rejste han meget rundt i Polen og i Europa, hvor han deltog i et stort antal udendørs værksteder for kunstnere. I 1912 tog han med konen på en rejse til Paris og London, mens han tilbragte 1. Verdenskrig i Volhynien[4] hos familie i det nuværende Ukraine. Han vendte tilbage til Warszawa i juni 1918, og åbnede snart efter sin egen malerskole med supplerende aftenkurser i tegning. Krzyżanowskis værksted underviste blandt andet: Mikalojus Konstaninas Čiurlionis, Henryk Heyden, Tadeusz Pruszkowski, Eliasz Kanarek, Konrad Srzednicki, Pia Górska, Teresa Roszkowska og Krystyna Wróblewska.

Han malede overvejende portrætter og landskaber. Værkerne vidner om art nouveau, symbolisme og først og fremmest ekspressionisme. I hans mørke farvepalet, som er baseret på sorte og brune farver samt gråtoner, observerer man som regel indflydelsen fra de gamle mestres kunst samt Krzyżanowskis interesse i Rembrandt og Velázquez’ malerkunst. Inden for portrætkunst udarbejdede Krzyżanowski sin individuelle stil, hvor det var væsentligt at anvende forskellige teknikker til at udtrykke den portrætteredes personlighed. Kunstneren koncentrerede sin opmærksomhed om modellens ansigt, der som regel kom tydeligt til udtryk ved hjælp af lyset, mens andre dele af kroppen, dele af tøjet samt baggrunden forblev i mørke. Han gjorde brug af en raffineret bøjet linje – nogle gange blød art nouveau, mere dekorativ, og andre gange fuld af energi, i en stræben efter at beskrive formen gennem deformering. I hans billeder er de fejende penselstrøg fuldt ud tydelige, og deres ekspressivitet vises som regel af den tætte, indtørrede maling i form af forskelligartet struktur overalt på lærredets overflade. Maleren disponerede over fremragende tekniske færdigheder, og søgte konstant efter nye udtryksformer, som så fyldestgørende som muligt kunne udtrykke sandheden om den portrætterede.

På billedet fra Szczecin betragter den spinkle, unge kvinde i lænestolen den besøgende med sine mørke og sørgmodige øjne i en mørk kjole. Billedet forestiller Michalina Piotruszewska, som stammede fra en landadelig familie fra Volhynien, født i 1883 i Warszawa, som modtog undervisning fra Konrad Krzyżanowski på malerskolen i Warszawa og skulle blive malerens fremtidige hustru. Hun har blandt andet frembragt to marinemotiver, som i dag befinder sig i samlingen hos Nationalmuseet i Szczecin. Hendes kunstneriske virke var under stærk påvirkning af manden, og hun deltog i de af ham organiserede udendørs værksteder for sine elever, blandt andet i Płock og Kartuzy. Efter Konrad Krzyżanowskis død blev hun optaget i Selskabet til Fremme af de Skønne Kunster[5], og hun begyndte også selv at udstille, både i Polen og i udlandet. I efterkrigstidens Polen blev hun i 1950 arresteret, og tilbragte årene frem til 1956 som politisk fange. Hun døde i Warszawa i 1962.

Portrættet henrykker med sin dybe udtryksfuldhed, koloristisk raffinerede stil og indhold. Det præsenterede billede er et af fem kendte portrætter af malerens forlovede. Det blev malet omkring 1905 – de øvrige befinder sig i samlingen hos Galleria Nazionale d’Arte Moderna e Contemporanea i Rom samt i private samlinger.

Forfatter: Dr. Dariusz Kacprzak

[1] Młoda Polska

[2] Szkoła Malarska Mikołaja Muraszki

[3] Towarzystwo Polonia

[4] Polski Wołyń

[5] Towarzystwa Zachęty Sztuk Pięknych

Oversat af Michael Hardenfelt