Ludwig Eduard Lütke (født 1801 i Berlin – død 1850 i Berlin)

Indledte undervisningen i malerkunst i værkstedet hos sin far, Peter Ludwig Lütke – professor i landskabsmaleri på det Kongelige Preussiske Kunstakademi i Berlin, kendt i Pommern for det på Kejser Frederik Wilhelm 3.’s bestilling udførte maleri til Dagmar af Danmark (bedre kendt som Marija Fjodorovna) Panorama over Treptow an der Rega fra landevejen mod Kolberg. Vi ved ikke ret meget om Ludwig Eduard Lütkes liv og levned, men han har skabt et stort antal litografier og malerier med byskildringer og Berlins arkitektur samt landskaber fra Sachsen, Schlesien og Pommern, som har opnået stor popularitet blandt aftagerne, blandt andet fordi de blev mangfoldiggjort som trykt litografi i det Kongelige Litografiinstitut i Berlin[1].

Blandt de szczecinske værker, som henfører til byens magi i første halvdel af det 19. århundrede, indtager August Ludwig Most en særlig plads på Nationalmuseet i Szczecin, ved siden af Lütkes to imponerende panoramaer. De er et eksempel på Biedermeier-stilens præcision ved gengivelsen af detaljer, ikke blot topografiske, men også i bestræbelserne på at gengive datidens hverdag i havnen, hvor billederne skaber en anekdotisk fortælling. Ganske vist har meget ændret sig i Szczecins panorama over de sidste næsten to hundrede år, men der er alligevel karakteristiske objekter og steder, som stadig er genkendelige, og det ikke kun for forskere i byens historie.

Det i 1836 opståede Panorama over Szczecin fra Łasztownia til slottet og apostlen Jakobs Kirke præsenterer den ældste del af Szczecin fra den østlige side – fra området med bådebyggeriet lokaliseret på øen Łasztownia (tysk: Lastadie) ved Duńczyca-flodens bred. Panoramaet indbefatter boulevarden ved Oderfloden samt slottet og en række bygninger med Jakobs Kirken[2] samt de Pommerske Fyrsters Slot[3], der rager op over det hele. Den viser også forstærkningerne til byporten Brama Panieńska samt den ikke længere eksisterende cistercienserkirke med storkereden, og også Sankt Peters og Sankt Paulus kirke[4]. Dybt inde i kompositionen kan man ane klokketårnet på Johannes Døberens Kirke[5]. Det pulserende liv i havnen præsenteres gennem en skov af skibsmaster, mindre både og sejlskibe samt et stateligt dampskib med en række personer på dækket, og også et sejlskib, det har lagt til ved bredden. I første plan kan man genkende værftsterrænet med træbygningen, som huser bådebyggeriet.

Det andet billede opstod tre år senere og præsenterer en udsigt over det, som i dag er den Gamle By fra den sydøstlige side – fra det område hvor August Moritz’ badeanstalt på Kępa Parnicka er opført. I første plan har han malet en gruppe skibe, der lægger til ved Oderflodens østbred. Her er de karakteristiske fladbundede barker fremherskende. Dybt inde i kompositionen på højre side vises derimod to større enheder med udfoldede sejl. Billedets center er domineret af små både. På Oderflodens venstre bred har blandt andet hjuldamperen Victoria lagt til. Den udstrakte udsigt over Szczecin inkluderer boulevarden langs bredden – fra bygninger, som hører til kaserneområdet ved Ślimacza-Porten over Langebro (polsk: Most Długi), som lukker billedet. Etageejendommene langs floden og de hustage samt den nævnte Johannes Døberens Kirke samt Sankt Jakobs Kirke og fyrsteresidensen i baggrunden er en tro gengivelse af byens virkelighed. Rejsende på skibet Victorie, fodgængere på broen, mindre reparationer på både, adskillige scener fra dagliglivet, som det foregår på barkerne (opvask, vask af undertøj m.v.) er med til at skabe et klima og giver billedet en unik karakter.

Den 20. juni 1851 betænkte den szczecinske købmand og byrådsmedlem August Moritz i sit testamente byen Szczecin med tyve malerier, som var beregnet til samlingen hos det planlagte Bymuseum, idet han i dokumentet betingede sig, at hans navn skal nævnes som giveren. I oktober 1857 blev den første szczecinske museumssamling åbnet i det midlertidige hovedsæde, hvor der blandt atten malerier af italienske, nederlandske og tyske mestre blev præsenteret alle de værker, som købmanden havde overdraget. I den til udstillingen ledsagende oversigt over værker nævnes de to udsyn over Szczecin fra Oder: fra Haases brændehandel samt fra badeanstalten tilhørende August Moritz, på hvis bestilling Ludwig Eduard Lütke udførte bypanoramaerne. Lütkes malerier blev offentliggjort i et katalog over Bymuseets samling i 1924, og i 1936 blev de vist på en udstilling i den i 1913 åbnede bygning tilhørende Szczecins Stadtmuseum på Hakenterrasse, med andre ord, den bygning som huser dagens Nationalmuseum i Szczecin ved Wały Chrobrego[6]. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev begge Lütkes panoramaer over Szczecin anset for at være forsvundne. Først i 1980 blev de genfundet inde i landet og købt til Nationalmuseet i Szczecins samling. Siden da har de været fremvist på den faste udstilling i lokalerne på Szczecins Historiske Museum, som er en afdeling af nationalmuseet i Szczecin.

Forfatter: Dr. Dariusz Kacprzak

[1] Königliches Lithographisches Institut zu Berlin

[2] Kościół św. Jakuba

[3] Zamek książąt pomorskich

[4] Kościół św.św. Piotra i Pawła

[5] Kościół św. Jana

[6] dansk: Kong Chrobrys Vold

Oversat af Michael Hardenfelt