CHRISTINA AUGUSTESEN - GENNEM LYSETS RUM

19. 03. 22 - 30. 10. 22

I Christina Augustesens værker bliver dagslyset synligt. Skråtstillede, farvede akrylplader bryder dagslyset, så det er muligt at observere og mærke lysets ellers umærkeligt skiftende intensitet fra minut til minut. Den bedste oplevelse af værkerne får man ved at betragte dem over tid eller i bevægelse rundt om dem.

De fleste af værkerne i udstillingen Gennem Lysets Rum er skabt til de nord- og havvendte sale på Bornholms Kunstmuseum. De forholder sig til arkitekturens vindueslysninger og til nogle af samlingens nøglefigurer, Edvard Weie og Niels Lergaard. Værkerne er hængt op, så det er muligt at opdage deres indbyrdes relationer, både tæt på og på afstand.

Et vigtigt greb i Christina Augustesens værker er deres skala. Værkerne er i helt bogstavelig forstand hængt op i øjenhøjde og har en størrelse, der umiddelbart har relation til menneskekroppen. Værkerne har titler, der fortæller, at de er åbninger, passager og apparater, der fanger lyset og bringer universets absolut største element, solen, ind i et menneskeligt format og bruger lyset som kunstnerisk materiale.

Andre natur- og vejrfænomener er vigtige inspirationskilder for kunstneren. Augustesen studerer indgående farvernes nuancer og intensitet omkring horisontlinjen og farverne, der skifter med vindretninger og vejrlig. Luftens vandmolekyler og partikler spreder lyset forskelligt afhængigt af vejr og vind og bliver påvirket af temperaturer fra land og hav. I lysets spredning opstår farverne.

Et andet vigtigt greb i Christina Augustesens værker er graden af transparens. Jo mindre transparens, der er i akrylpladen, jo sværere bliver det for øjet at stille skarpt på akrylpladernes kanter, og jo blødere oplever vi overgangene mellem farverne.

Udviskede overgange mellem farver har været et greb i billedkunsten, siden Leonardo da Vinci malede Mona Lisas smil. I maleriet hedder teknikken sfumato, og renæssancens malere brugte metoden til at skabe mere liv og atmosfære i deres malerier men også til at lade beskueren se det, der er hinsides det umiddelbart virkelige.

I Christina Augustesens værker er det ikke muligt at stille skarpt på en linje, ikke muligt helt at aflæse og forstå det, man kan se. Værkernes store præcision i udførelsen er en forudsætning for, at oplevelsen sker. At hun bruger lyset som sit materiale understreger en immateriel og for nogle måske en åndelig fornemmelse.

Hør Christina Augustesen fortælle mere om sine værker og inspirationskilder i den lille film, der er produceret til udstillingen. Filmen bliver vist i kunstmuseets biograf og kan også ses her:

Christina Augustesen (født 1975) er billedkunstner med en baggrund som arkitekt og lysdesigner. Hun modtog i 2021 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat for sit arbejde med lyset og dets betydning for sansningen af objekter og rum. Augustesen har udstillet på en række gruppeudstillinger nationalt og internationalt og har skabt udsmykninger til offentlige rum og institutioner. Gennem Lysets Rum er hendes første soloudstilling på et kunstmuseum.

Gennem Lysets Rum er en af flere udstillinger, der de kommende år forbereder et kommende Museum for Lys og Kunst på Bornholms Kunstmuseum. Museum for Lys og Kunst skal præsentere interdisciplinære udstillinger på internationalt niveau. Udgangspunktet for udstillingerne er altid kunstnere, der beskæftiger sig med lys. Perspektiverne er mange og spændende. Med denne udstilling og med Ruth Campaus udstilling, Sunset Boulevard, der bliver vist samtidigt i kunstmuseets centrale gade og i et af de nedre gallerier, bliver der sat fokus på dagslyset.

Dagslyset definerer de grundlæggende levevilkår på jorden: Årstiderne, døgnrytmen, vejret og vegetationen. Lyset har direkte indflydelse på kroppen og sindet og har til alle tider spillet en rolle i religiøse forestillinger. Mange fag arbejder med dagslyset, og til at se udstillingerne og reflektere over, hvordan kunstværkerne kan inspirere deres egne fags arbejde, er inviteret en arkitekt, en meteorolog, en provst, en idéhistoriker, en kronobiolog og en astrofysiker. Deres bidrag vil løbende blive publiceret i udstillingen og på kunstmuseets hjemmeside.

Tak til Statens Kunstfond, Poul Johansen Fonden af 1992, Arne V. Schleschs Fond, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Beckett-Fonden, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks fond, Dreyers Fond, Knud Højgaards Fond, Oda og Hans Svenningsens Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, 15. Juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Statens Værksteder for Kunst.