Søren Rønholt HIMMELLYS

29. 04. 23 - 29. 10. 23

Himmellys

I de nordiske lande er solhøjden lav. Det betyder, at en meget væsentlig del af dagslyset i Norden er reflekteret lys, enten fra den blå himmel gennem spredning i atmosfærens partikler eller fra den overskyede himmel gennem spredning i skyernes vanddråber. Det reflekterede lys bliver kaldt Himmellys. Det er - modsat lyset fra Sydens høje sol - diffust og mildt, og det giver lange, lyse skygger. Det er jævnt og stabilt, omslutter os fra alle sider og lægger sig blødt over vores omgivelser.

Forbindelser til geologiens dybe tid

Søren Rønholt arbejder med Himmellyset både som motiv og som materiale i sine værker. Siden 2013 har han rejst i Norden, hvor han har opsøgt og fotograferet landskaber. Han kalder sine rejser for ekspeditioner, og hans mål er at skabe - eller genskabe - tydelige forbindelser mellem mennesket, landskabet og himmelrummet. Himmelrummet, der med dets fugtige og salte luft, skyformationer og skiftende lysforhold konstant fremkalder og forandrer alt det, vi kan se og sanse, og som skaber den nordiske stemningsverden og selvforståelse.

Rønholt er optaget af geologisk resonans, som er en måde at forklare forbindelserne mellem mennesker, landskaber og himmelrum på. Begrebet er beskrevet af professor i landskabsarkitektur, Thomas Juel Clemmensen. Han udfolder det i relation til kunst, der på forskellig vis tematiserer menneskets relation til naturgrundlaget og den antropocæne epoke, hvor menneskers adfærd ændrer klimaet på hele kloden og dermed de naturformer, vi lever i og med. Clemmensen definerer geologisk resonans i kunsten som: “Et værks evne til at bringe mennesket på bølgelængde med geologiens ’dybe tid’.“

I mødet mellem beskuer og værk kan der opstå geologisk resonans; en følelsesmæssig eller indre oplevelse hos beskueren af forbindelser eller relationer til en form for urtid, til ældgamle landskabsformer og kloden længe før os mennesker. På den måde er Rønholts værker også en undersøgelse af den nordiske identitet set som en funktion af de universelle forudsætninger, der gælder for de nordiske lande pga. Nordens placering på kloden.

Universelle forhold i Norden

Fordi den lave solhøjde er den typiske lyssituation i Norden, er lysets intensitet målt i lux altid lavere i Norden end i Syden. Det gør sig i særlig grad gældende om vinteren, hvor lysets intensitet er ti gange lavere end om sommeren, og hvor himmelen er overskyet 80 % af tiden. Den relativt sjældne blå vinterhimmel er et unikt nordisk fænomen, fordi himmellyset på en vinterdag har en højere intensitet end lyset fra Solen, selvom himlen er skyfri. Langt de fleste af Rønholts serier er fotograferet i vinterhalvåret.

Et moderne romantisk natursyn

Set med kunsthistoriske briller er det en romantisk naturopfattelse, Søren Rønholt folder ud i sine værker. Selvom fotografierne er taget i det 21. århundrede, hvor kulturlandskabet er en meget nærværende del af hverdagen, er der kun få tegn på menneskelig aktivitet i landskaberne. Motiverne er valgt med henblik på at slå hul igennem tiden til de oprindelige landskaber og til længslen efter dem. Værkerne er en søgen efter at høre til et sted og dermed hvile i en selvopfattelse eller identitet, der er givet i og med landskabet.

Himmellyset bliver i udstillingen udfoldet gennem podcasts med Nanet Mathiasen og Thomas Juel Clemmensen samt lysdigte af Rakel Haslund-Gjerrild. Lyt til de to podcasts nedenfor.

Udstillingen er generøst støttet af:

Grosserer L.F. Foghts Fond, Dansk Tennis Fond, Bestles Fond, Statens Kunstfond og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat