Dato og klokkeslæt

7. februar 13.00–14.15

I skovens rum

En samtale om kunst, natur og menneske

I skovens rum – En samtale om kunst, natur og menneske

Lørdag d. 7. februar kl. 13.00-14.15

Hvordan former litteratur og billedkunst vores syn på naturen?
Få svar, når bibliotekar og litteraturformidler Mathias Valdemar Løffgren og museumsinspektør og kunsthistoriker Lotte Nishanthi Winther mødes til en tværfaglig samtale om natur, kunst og menneskets blik på verden.

Sammen med publikum går de tæt på tankerne bag Anders Herwald Ruhwalds installation In the Woods (2024) og undersøger, hvordan kunstnerens syn på naturen kommer til udtryk i værket. Installationen består af 26 skulpturer og indtager et af de store særudstillingsrum på Bornholms Kunstmuseum. Den er en del af vinterens nye særudstilling Jorden er vores fælles grund, der præsenterer værker af den internationalt anerkendte, bornholmske billedkunstner.

Ruhwald har i arbejdet med In the Woods ladet sig inspirere af den amerikanske forfatter Henry David Thoreaus klassiker Walden (1854) – og af de dilemmaer, vi i dag står overfor, når vi både vil bruge naturen og beskytte den.

Arrangementet er et samarbejde mellem Bornholms Folkebiblioteker og Bornholms Kunstmuseum.


Det kræver ingen forhåndsviden – blot nysgerrighed og tilmelding. Vi serverer en kop the/kaffe i pausen.

Målgruppe: Unge og voksne

Pris:

Voksen: Kr. 100,- + entré til museet

Under 18 år: Kr. 50,-

Medlemmer af Bornholms Museumsforening: Kr. 75,-

Pga. begrænset antal pladser er det nødvendigt at booke billet på forhånd

Sted

Bornholms Kunstmuseum, Otto Bruuns Plads 1, 3760 Gudhjem

Pris

Se under billetter
Køb billet