ÆGTE FORFALSKNINGER
05. 08. 07. - 30. 09. 07.
Gennem mere end 10 år har politiet efterforsket en af de største sager om kunstforfalskninger i Danmark.
Sagen der er som taget ud af en kulørt kriminalroman er nu afsluttet, og materialet er stillet til rådighed for Bornholms Kunstmuseum, som nu udstiller de falske billeder - af bl.a. Høst og Rude - side om side med originalerne i særudstillingen Ægte forfalskninger.
Bornholms Kunstmuseum blev i november måned 1994 kontaktet af politiet i Århus, der ønskede hjælp til identifikation af et maleri af Olaf Rude.
Billedet var blevet indleveret af en ung smuk russisk kvinde til auktionshuset Nellemann og Thomsen.
Men både auktionshuset og politiet var overbeviste om, at der var tale om et stjålet maleri. Og man ønskede derfor at undersøge om museet havde kendskab til stjålne billeder i omløb.
"Vi havde allerede i 1993 og 1994 flere gange noteret, at åbenlyse forfalskninger af bl.a. Olaf Rude (1886-1957) og Oluf Høst (1884-1966) var blevet udbudt på auktionerne, og alene en fotografisk gengivelse af det aktuelle værk var nok til at overbevise os om, at der her var tale om endnu et eksempel på en forfalskning", siger museumsdirektør Lars Kærulf Møller og fortsætter:
"Politiet bad os derfor om at udtage en række af de værker vi havde registreret til nærmere undersøgelse. Vi udvalgte ca. 50 malerier, hvorefter politiet hos auktionshusene undersøgte, hvem der havde indleveret de pågældende malerier.
Og ikke mindre end 32 af malerierne viste sig at være indleveret af den samme lille personkreds, med hovedsageligt finske og russiske navne omkring Forfalskeren, der også havde indleveret billedet i Århus."
Forfalskeren, der i den grad har taget den danske kunstverden ved næsen, blev på den baggrund arresteret.
Politiet foretog en ransagning af hendes lejlighed i København, men fandt dog ikke noget materiale, der kunne sætte hende i forbindelse med sagen. Og hun blev derfor løsladt.
I hendes lejlighed fandt politiet dog en huslejekvittering på en anden adresse, som ved en ransagning viste sig at være et veritabelt forfalskningsværksted med både halv- og helfærdige malerier.
Men på det tidspunkt var Forfalskeren som sunket i jorden.
En efterlysning sporede hende til Holland, men trods adskillige forsøg er det aldrig lykkedes at få hende udleveret til retsforfølgelse.
Bornholms Kunstmuseum har i forbindelse med opklaringen af sagen, om den smukke russiske kunstsvindler og den efterfølgende udstilling haft et nært samarbejde med politiet i Århus.
Og samtidig har Fælleskonserveringen bidraget med tekniske undersøgelser af en række af værkerne for således at kunne påvise forfalskerens materialer og arbejdsmetoder.
Mindst 30 falske malerier af danske malere blev i løbet af 1993-1994 solgt gennem auktionshuse som bl.a. Bruun Rasmussen, Kunsthallen, Bukowski og Lauritz Christensen.
Allerede ved sagens begyndelse og før man kendte sagens omfang, indgik Bornholms Kunstmuseum en aftale med politiet om, at værkerne efter sagens afslutning ville blive stillet til rådighed for en udstilling.
Vores intention med særudstillingen er primært kriminalpræventivt, fortæller Lars Kærulf Møller og slutter:
"Vi omgiver os til hverdag med god og gedigen kunst, og det er vores overbevisning, selvom kunstsvindlere bliver stadigt dygtigere, at en sammenstilling af de forfalskede værker sammen med ægte værker udført af kunstnerne selv vil overbevise publikum om, at der endda for det utrænede øje er en synlig forskel, hvis ellers man husker at benytte sig af den kritiske sans og ikke tager alle angivelser for gode varer.
Vores håb er naturligvis, at vi ved en præsentation af både falske og de ægte malerier demonstrerer at der er forskel.
Nogle vil måske mene, at de forfalskede malerier er ganske nydelige, og at man godt kunne have dem hængende derhjemme. Og det kunne man også godt, hvis det ikke var fordi de påberåber sig falsk identitet og kun er fremstillet med henblik på at bedrage køberne økonomisk, ligesom en falsk pengeseddel, kun har værdi, så længe nogen lader sig narre."
Selve forfalskningen kan foregå på flere måder og bliver som det fremgår først kriminel, når eller hvis maleriet fremstilles i erhvervsmæssig sammenhæng eller hvis det forsynes med en signatur eller en ægthedserklæring.
Den aktuelle udstilling viser eksempler på nye forfalskninger udført som pasticher, dvs. malerier, der er malet så de fremgår som en bestemt kunstners værk, men som ikke er en kopi af et eksisterende billede.
Forfalskneren har altså tillagt sig kunstnerens malemåde, men laver 'nye' malerier, så man ikke genkender dem fra fx værkfortegnelser eller udstillinger.
Denne type kan være de sværeste at afsløre hvis forfalskneren kan sit kram.
Andre forfalsknere udfører kopier af allerede eksisterende malerier. En tredje type forfalskning benytter sig udelukkende af signaturen.
Takket være beslaglæggelsen af værkstedet har vi i dag et indgående indblik i forfalskerens metoder.
Vi kan følge hele processen fra erhvervelse af ældre malerier uden værdi, overfjernelse af den oprindelige maling, påførelse af ny grundering og opbygning af er nyt billede, gerne komponeret ved hjælp af flere forskellige elementer fra ægte lærreder, hentet fra den idebank, som auktionskatalogerne udgjorde.
I de fleste tilfælde kunne dette gøres uden at vække mistanke.
Mere morsomt eller tragikomisk blev det, når hun komponerede nye Høstmalerier af Bognemark.
Høst malede typisk gården set fra to standpunkter. Gården set indefra, hvor han oftest sad på den lille skammel, der stod op ad væggen på gårdspladsens østside.
Herfra så han sit motiv, vest-længen med porten og en smule af boligens trappe.
Det andet kendte Bognemark-motiv er gården udefra. Her stod Høst gerne med lærredet hængt op på hønsehusets gavl.
Mellem dette standpunkt og gården var der en mark, hvor der ofte stod en høststak.
Blander man nu disse to motiver i håb om at skabe et hidtil ukendt "Høstmaleri" og uden at kende topografien på stedet må det næsten nødvendigvis gå galt og vi kan da også se, at høststakken pludseligt flytter ind på den i øvrigt meget lille gårdsplads.
Men selv en så eklatant fejl generede åbenbart hverken auktionshusene eller købere.
Ifølge politiets 'aftale' med Forfalskeren er malerierne blevet beslaglagt til fordel for statskassen og med henblik på destruktion.
Vi håber at billederne bliver bevaret både til skræk og advarsel, men også fordi de udgør et komparativt dokumentationsmateriale, når flere af svindlerens værker dukker op på markedet.