DONATIONER OG ARV
Gennem årene har museet modtaget donationer fra mange fonde og private givere.
Donationer og testamentariske gaver har haft stor betydning for den samling af kunst, publikum kan opleve på museet i dag. Donationer kan både være pengegaver og værker, som museet ønsker at erhverve.
Alle donationer gør en forskel. Hvis du vil være med til at sikre, at der fortsat af masser af kunst og oplevelser af højeste kvalitet på Bornholms Kunstmuseum, kan du hjælpe ved enten en donation eller via et testamente.
OPRET TESTAMENTE MED MINE ARVINGER
Med Mine Arvinger, kan du få oprettet et skræddersyet testamente helt gratis inkl. personlig rådgivning, når du betænker Bornholms Kunstmuseum gennem 30% løsningen eller med et legat på minimum 25.000 kr.
Bliv klogere på, hvordan du kan betænke Bornholms Kunstmuseum i dit testamente eller med et legat ved at booke en gratis og uforpligtende rådgivningssamtale med en jurist.
Læs mere her: Opret testamente eller legat her.
OPRET GRATIS TESTAMENTE MED DOKUMENT24
Bornholms Museumsforening har indgået et samarbejde med den juridiske virksomhed Dokument 24. Samarbejdet betyder, at du kan oprette et gratis testamente, når du vælger at donere arv til os.
Det er enkelt og ligetil at oprette testamentet. Oprettelsen af testamentet sker ved, at du svarer på en række spørgsmål online. Når spørgsmålene er besvaret, fremsender virksomheden straks et færdigt testamente til dig. Herefter skal dokumentet blot skrives under for at være gyldigt.
Hvis du har spørgsmål til oprettelsen, får du gratis rådgivning hos Dokument24.
VI SÆTTER STOR PRIS PÅ ALLE BIDRAG
Vi håber, at du vil hjælpe os med at bevare Bornholms kulturarv og museets fortsatte virke ved at donere arv til Bornholms Museumsforening.
På forhånd mange tak for din støtte.