MØD ELSE MARIE BUKDAHL OG CLEMENT KJERSGAARD
FILMVISNING OG FOREDRAG
Vi starter dagen med visning af Torben Glarbos anmelderroste portrætfilm VERDENSDAMEN Else Marie Bukdahl.
"Belæst, berejst og begejstret”. Det er blot nogle få af de adjektiver man kan sætte på dr. phil. Else Marie Bukdahl.
Derfor har hun fortjent et portræt, og derfor har Torben Glarbo haft blik for at male det med sit kamera.
VERDENSDAMEN Else Marie Bukdahl handler om dr. phil, Else Marie Bukdahls liv og virke i Danmark og udlandet, ikke mindst hendes mangeårige centrale placering og indflydelse på den danske kunstscene, som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi igennem 20 år og som mangeårigt medlem af Ny Carlsbergfondet.
Hun er desuden medlem af Videnskabernes selskab og sidder i talrige bestyrelser og fonde. I filmen mødes hun med nogle af de største danske billedkunstnere i vor tid bl.a. Bjørn Nørgaard og Hein Heinsen.
Der bliver rig mulighed for at få uddybet filmens pointer om billedkunstens udtryk og betydning gennem spørgsmål fra publikum.
PROGRAM
Filmen vises både kl. 11:00 og kl. 13:00 i museets auditorie.
Begrænset antal billetter pr. forestilling.
Kl. 14:30 – 15:30 mødes Else Marie Bukdahl og Clement Kjersgaard i særudstillingen til en samtale og Q&A om kunstens væsen.
Kl. 16:00 – 17:30 holder Clement Kjersgaard foredrag og Q&A om de næste 25 års verdenshistorie.
Kl. 18:00 tilbyder museumscafeen en lækker buffet med bl.a. lækre salater, hummus, pesto, hjemmebagt brød og 3 slags forskellige kød.
Tilmelding nødvendig pga. begrænsede antal pladser.
PRAKTISK
Tidspunkt: Søndag d. 8. marts 2020.
Pris: Kr. 220,- pr. person for film og foredrag.
Medlemmer af Bornholms Museumsforening: Kr. 110,- pr. person.
Forplejning: Buffet i cafeen for kr. 175.- ekskl. drikkevarer.
Tilmelding: Tilmelding på kustode@bornholms-kunstmuseum.dk
Oplys ved tilmelding hvilken filmvisning der ønskes (kl. 11 eller kl. 13) og evt. medlemsnummer. Mad bestilles samtidig med tilmelding.