EN AFTEN MED MARIE TETZLAFF
I forbindelse med den aktuelle udstilling Olga Tobreluts – Tilbage på Bornholm causerer Marie Tetzlaff om Ruslands kultur, åndsliv, litteratur, traditioner og nutid set gennem St. Petersborgs prisme.
Marie Tetzlaff er kommet i Rusland i mere end 40 år og har senest været leder af Det Danske Kulturinstitut i St. Petersborg fra 2018 – 2020.
I årene 1988 - 1994 var hun ansat på Weekendavisen med Rusland som stofområde og fra 1995 -2017 var hun redaktør, litteraturjournalist og – anmelder på Politiken.
Marie Tetzlaff har oversat en lang række af de russiske klassikere til dansk, senest Lev Tolstojs Anna Karenina, ligesom hun i 1995 udgav bestseller-biografien om Katarina den Store.
Marie Tetzlaff er en slagkraftig dame med sine meningers mod og er kendt fra bl.a. Smagsdommerne på DR2 og fra Louisiana live.
PRAKTISK
Tidspunkt: Torsdag d. 17. september 2020 kl. 19:00.
Pris: Kr. 100,-
Medlemmer af Bornholms Museumsforening kr. 50,-
Tilmelding: På grund af Coronarestriktionerne er tilmelding nødvendig på post@bornholms-kunstmuseum.dk eller tlf. 56 48 43 86.
Forplejning: Inden causeriet serverer Museumscafeen fra kl. 18.00 ægte russisk borsjtj med pirerogi for kr. 100,-
Mad skal bestilles sammen med billetreservation.
