KREATIV EFTERÅRSWORKSHOP FOR HELE FAMILIEN MED TEKSTILDESIGNER IBEN BIRCH BECH
FAMILIEWORKSHOP
Vær med, når vi i efterårsferien afholder hyggelige og kreative familieworkshops!
Vores særudstilling lige nu viser mangfoldige kunstværker af den russiske kunstner, Olga Tobreluts. Vi sidder midt i udstillingen og lader os inspirere af hendes kunstværker til at skabe eventyrlige billedfortællinger i mindre formater.
Vi bruger saks og lim og vigtigst af alt levende materialer, som vi finder i museets smukke skulpturpark. Farverige blade fra planter og træer transformerer vi til fantasifulde plantecollager. På magisk vis foreviger vi derefter jeres billedfortællinger, så alle deltagere kan få sit eget værk med hjem.
PRAKTISK
Tidspunkt: Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i efterårsferien (uge 42) kl. 10:00.
Varighed: 2 timer.
Vært: Iben Birch Bech, tekstildesigner.
Mødested: Museets foyer.
Pris: 100 kr. pr. bord + entré (børn gratis).
Prisen inkluderer materialer og op til 4 deltagere fra samme familie eller bopæl.
Tilmelding: Tlf. 56 48 43 86 eller post@bornholms-kunstmuseum.dk eller ved ankomst.
Vi følger myndighedernes retningslinjer på COVID-19 området.
Vi sætter 6 borde op til workshoppen. Ved hvert bord kan der være op til 4 deltagere, som er i samme familie eller fra samme bopæl.