FORLØB TIL UDSKOLINGSELEVER
Book et forløb og bliv klogere på Bornholms kunsthistorie
Hvordan laver man en skulptur, verden aldrig har set før?
Kreativ omvisning i udstillingen OFF-SHORE, hvor vi sammen undersøger Kirsten Ortweds skulpturer gennem en serie af kreative øvelser og legende eksperimenter. Kirsten Ortwed har gennem 5 årtier udforsket og udfordret skulpturens sprog. Sammen skal vi undersøge Ortweds arbejdsmetoder, opdage en række spændende materialer, lave skulpturer med vores kroppe og med skygger, lave former ved at bruge tilfældighedens kraft og undersøge negative og positive rum. Her er der plads til fordybelse, snak og undren. Det handler ikke om at forstå alt, men om at mærke, lære og genfinde evnen til at se og sanse i en ellers hastig verden.
Målgruppe: 4. – 9. klasse
Pris: Gratis for bornholmske skoler
Varighed: 1 time. Der kan tilvælges værkstedsforløb, så det samlede forløb tager 2 timer.
Værkstedsforløb: ’Lav en form verden aldrig har set før’ eller ’Lerskulpturer - Hvad deler vi himmelrummet med?’
Indtil 1. november 2026
Max. 28 elever
Se praktisk information og hvordan du booker nedenfor.
SURREALISMETUREN - Skoven har mund
En udendørs vandretur og et værkstedsforløb inspireret af surrealisterne der holdt til på Bornholm i somrene 1934 og 35.
Museets kunstformidler tager jer med på en spændende vandring i naturen omkring museet, hvor vi inspireret af surrealisternes arbejdsmetoder undersøger vores oplevelse af naturen ved at skærpe vores forskellige sanser. Vi fortsætter i atelieret på museet med at lave praktisk æstetiske øvelser med ler og natur materialer vi har samlet på turen. Herefter afslutter vi med at undersøge værker af blandt andet Sigurd Vasegaard, Gustaf Munch- Petersen, Sonja Ferlov Mancoba, Richard Mortensen og Ejler Bille.
Målgruppe: 4. - 9. klasse
Pris: Gratis for bornholmske skoler
Varighed: 3 timer
Husk udendørs tøj og tøj der godt må blive beskidt.
Indtil 1. oktober 2026
Max. 28 elever
Se praktisk information og hvordan du booker nedenfor.
BOOKING
Send en e-mail til formidling@bornholms-kunstmuseum.dk med følgende information, så sender vi et svar hurtigst muligt.
Hvilket forløb I ønsker:
Ønsket dato og tidspunkt:
Navn og adresse på skolen:
Kontaktpersons navn, tlf. nummer og email:
Klasse/alder:
Antal elever:
Antal lærere:
I er altid velkomne til at ringe direkte for at for at få mere information på tlf. 56 48 43 86 (tirsdag – torsdag, 9.00 – 16.00)
BESØG PÅ EGEN HÅND
Det er gratis for grundskoler, ungdomsuddannelser og daginstitutioner at besøge museet på egen hånd på åbningsdage.
Send en email til post@bornholms-kunstmuseum.dk for at booke jeres besøg.